Ny 2LP-afdeling tilbyder nøglefærdige løsninger

2LP er kendt for kreative indretningskoncepter og butiksinteriør til butikker, virksomheder, restauranter og hoteller. Nu udvider firmaet med 2LP Construction, og kan tilbyde kunder en nøglefærdig løsning med alt fra levering af unikke interiørløsninger til ingeniørberegninger og myndighedsbehandling til logistik og koordinering af håndværkere.

Mens fokus primært har været på unikke og kreative løsninger af høj kvalitet, kan vi med den nye afdeling 2LP Construction nu tilbyde vores kunder at håndtere hele forløbet fra start til slut.

Mange opgaver bliver stadigt større og mere omfattende. Det sker derfor jævnligt, at vi står med et helt tomt og råt lokale, der skal bygges op og indrettes fra bunden. Her kan vi med 2LP Construction tilbyde at hjælpe kunderne med projektstyring og alt fra ingeniørberegninger og myndighedsbehandling til koordinering af håndværkere som murere, tømrere, vvs’ere, elektrikere, malere og gulvfolk.

Ved at overlade hele eller dele af projektstyringen til 2LP Construction behøver kunderne kun én kontaktperson undervejs. Det giver et godt overblik og sikrer en problemfri og smidig proces med løbende dialog og sparring. 2LP Constructions erfarne og kompetente medarbejdere sørger for at styre projekterne sikkert i havn.

Hos 2LP sætter vi kunden i centrum, og med 2LP Construction som engageret medspiller er det lige meget, om opgaven skal leveres henne om hjørnet eller syd for Alperne. Samarbejdet skal være den samme gode oplevelse hver gang og overalt. På samme måde som de færdige løsninger skaber oplevelser for butikskunder, hotelgæster og virksomheder.