Vi leverer inventar til NEYE, som har deres eget koncept på den indretning, de bruger i butikkerne. Vi står også for optegninger af de nye butikker, hvor vi laver indretningsforslag baseret på deres koncept og guidelines. Desuden er vi med i deres team for ombygning af eksisterende butikker. NEYE’s kædechef, Jan Vestergård, fortæller:

”Tidligere havde vi flere leverandører, og der ligger klart en styrke i, at hos 2LP får vi det hele ét sted. Det er rart for mig og betyder også, at vi kan pulje større køb, som smitter af på prisen, så det er klart en fordel. Under ombygninger er de gode til at være bindemiddel imellem os. De er gode til at overholde aftaler og leveringstidspunkter.”

Hos 2LP er vi også med i konceptmodningen sammen med Jan Vestergård, og vi tjekker løbende farver og materialer samt vurderer, om noget kan gøres anderledes. Til det siger Jan Vestergård:

”Det betyder meget for os at vores varer fremstår levende og inspirerende overfor kunderne. Hos 2LP er de utroligt lydhøre og har en god forståelse for, hvad inventaret skal gøre. De er gode til at omsætte vores ideer i praksis – de forstår vores behov og formulerer det videre til den underleverandør, der skal lave det. Også modsat, hvis ikke den sidder i skabet, har de altid en vilje til at optimere, indtil jeg er tilfreds. 2LP er gode til at udfordre og komme med ideer til at få os til at tænke nye tanker en gang i mellem, og vi holder møder sammen et par gange om året, hvor vi ser på muligheder. Her viser de stor erfaring og kan bidrage med ideudvikling.”

Betroet samarbejde

Fra 2LP’s side oplever vi med NEYE en tæthed og åbenhed om fremtidige planer samt fuld fortrolighed. NEYE er i det hele taget en kunde vi er rigtig glade for at arbejde sammen med. Den loyalitet vi har overfor hinanden og en god og åben dialog om stort set alt – det passer godt ind i vores setup. Til det supplerer Jan Vestergård:

”Vi ser 2LP som en betroet samarbejdspartner. De er mere end bare en leverandør, og med de kontaktpersoner vi har, foregår der et rigtig godt samarbejde. Når vi har afleveret vores idé, er de gode til at behandle den og komme med forslag til en løsning. Det som de leverer til os er jo lidt nerven i vores koncept – det, som vi er kendt for, når kunderne kigger i vores butikker. Inventaret har det udtryk, som vores produkter skal leve på.”

Jan Vestergård afslutter med at sige: ”Jeg oplever, at de har et godt værdisæt i virksomheden, og det kommer til udtryk igennem deres medarbejdere. Det er noget med rettidig omhu og grundighed.”