Branchens bedste konstruktører

2LP leverer inventar i et væld af faconer og farver til stormagasinet Salling i Aarhus.
Vores del i fremstillingen af inventar til Salling er at producere, levere og installere inventaret. Salling bygger typisk større områder om ad gangen, hvor mange afdelinger indgår, og derfor skal vi bruge mange forskellige materialer på én levering.

Den største og sjoveste udfordring med Salling er, at vi skal genskabe deres tanker in real life. Vi skal sørge for at føre designernes nye idéer ud i virkeligheden, og her kommer vi på banen med vores kompetencer. Det er spændende projekter for vores hus, og vi kan godt lide, når designerne rykker grænser for at skabe noget unikt. Det er vi gode til at få til at lykkes. Deres tanker, idéer og 3D oplæg kan vi genskabe 1:1.

Altid forbedret kvalitet

Vi ser os selv i et rigtigt godt partnerskab med Salling, hvor vi skaber det, de gerne vil have, og hvor vi er mere end en leverandør. Vi laver rigtig meget sparring omkring alternative måder at producere på samt giver rådgivning i hvilke materialer der er egnet og kommer med forslag til nye muligheder.

Designchef i Dekoration og Inventar, Jens Severin, hos Salling er også godt tilfreds med samarbejdet: ”Vores samarbejde har altid været præget af gensidig tillid og åbenhed om projekterne. 2LP har nogle af branchens bedste konstruktører, så vi er trygge ved at overlevere et design i deres hænder. Der kommer god sparring og resultat ud af det. Kvaliteten bliver altid forbedret, når 2LP har haft fingrene i det. Styrken i samarbejdet med 2LP er sparringen, fleksibiliteten, gennemsigtigheden og hurtige leveringstider. Vi føler os trygge, for vi ved, hvad vi får, og hvis jeg giver dem opgaven, ved jeg, at det bliver godt – baseret på, at en aftale er en aftale,” afslutter Jens Severin.