Byggeleder eller junior projektleder
- København V
2LP A/S
Opslået: 25-08-2026
Vi har travlt og til vores kontor på Vesterbrogade i København søger vi endnu en byggeleder, eller en Junior Projektleder til at varetage vores byggepladser i København.
Du kunne evt. være tømrer, eller anden håndværker, som gerne vil et skridt videre.
Du kunne også være bygningskonstruktør med en relevant håndværksmæssig baggrund.
Du har gerne erfaring med at bygge hoteller, restauranter, butikker, eller kontorer.
Som byggeleder / Junior Projektleder hos 2LP kommer du til at samarbejde og sparre med vores erfarne projektledere og bliver aktivt involveret i flere projekter samtidig.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:
· Fungere som back-up for vores projektledere.
· Koordinering af byggeprocesser samt tilsyn på byggepladserne
· Koordinering af sikkerhed i byggefasen
· Udføre kvalitetssikring inkl. dokumentation
· Udarbejde tilsynsnotater ved projektændringer
· Afholde opstartsmøde inkl. efterfølgende referat
· Afholde byggemøder inkl. efterfølgende referat
· Afholde afleveringsforretning inkl. efterfølgende referat og udarbejde mangelliste samt opfølgning
· Sikre, at projekterne gennemføres iht. den aftalte tid og kvalitet
· Sikre, at der ikke igangsættes arbejde, uden økonomi og tid er afklaret. Tillægs- og fradragsliste opdateres løbende i tæt samarbejde med Projektlederen
· Kontakt til entreprenører, leverandører og myndigheder løbende i byggeprocessen
· Samle drift og vedligeholdelses samt kvalitetssikringsmateriale
· Koordinere og eksekvere service/mindre opgaver hos vores faste kunder
· Opmåling af projekter, bl.a. med vores MATTERPORT udstyr
Vi lægger vægt på, at projekterne løses ud fra kundens/bygherrens ønsker og behov og med anvendelse af de mest optimale og økonomiske løsninger.
Vores kontor på i København består af 5 dygtige projektledere.
På vores kontor i Aulum er der 42 dygtige medarbejder, hvorfra nogle af dem også jævnlig arbejder på kontoret i København.
Har du lyst til at blive en del af 2LP og understøtte vores værdsatte værdier som er Dedikation, Troværdighed og Fairness?
Interesseret?
Send os gerne din ansøgning og CV til Søren Andersen på mail: sa@2lp.dk
Hvis du har yderligere spørgsmål, så er du meget velkommen til at kontakte Søren enten på mail eller på tlf. 2238 7726.