Hos BOLIA har vi i en årrække samarbejdet med 2LP omkring udvikling og levering af specialdesigner inventar til både vores internationale designbutikker og vores hovedkontor. Produkterne lever konsekvent op til vores forventninger – både i kvalitet, finish og sans for detaljen. Som den designvirksomhed vi er her i BOLIA, med høje krav og et meget detaljeorienteret koncept, er det afgørende for os, at vores partnere matcher dette niveau, og det gør 2LP i høj grad.
Deres ekspertise og brede netværk af underleverandører giver adgang til en dyb teknisk knowhow, som er en stor fordel i vores projekter. 2LP tager sig tid til at forstå vores koncept i dybden og sikre, at de får det “ind under huden”. Det betyder, at deres rådgivning og sparring er kompetent, relevant og værdifuld – både når vi følger de oprindelige planer, og når vi står over for nye udfordringer og koncepter der skal udvikles.
Vi oplever en høj grad af proaktivitet i udviklingsarbejdet med dem. 2LP kommer ofte med konstruktive forbedringsforslag og alternative løsningsmuligheder, som både optimerer funktionalitet, kvalitet og proces. Det gør samarbejdet smidigt og effektskabende.
Leveringssikkerhed er et af de områder, hvor 2LP virkelig skiller sig ud. De leverer til tiden – også når deadlines er korte – og de overholder deres aftaler. Kommunikation og svartider er hurtige og pålidelige, og vi får altid klare svar, når vi har spørgsmål eller nye behov.
Kort sagt er 2LP en stabil, kompetent og løsningsorienteret samarbejdspartner, som vi har stor tillid til. Vi kan uden tøven anbefale dem til andre virksomheder, der søger en partner med høj faglighed, stærk kvalitet og et professionelt og fleksibelt samarbejde.
Thomas Fruergaard Schelander
Head of International Retail Expansion